Alphyn
Alphyner er kimærer ligesom griffer og ligner i mange henseender deres slægtninge fra ørkenen. Modsat grifferne, som er hyppigst fremkomne i Zara'bash, er alphyner mest almindelig i Eislonien, men et par stykker har også migreret til Vildmarken og Rustbjergene på grænsen til Stormshede og Traegonn.
Ligesom griffer lever alphyner i flokke, men deres kobbel er bygget op på en anden måde. Der er sjældent mere end ti medlemmer i et kobbel og aldrig mere end ét par, som bringer nye unger til verden. Det er dette alfapar, som leder gruppen, og omkring hvert tiende eller tyvende år er det alfahunnen, som i foråret eller sommeren lægger et til tre æg i sin rede højt oppe i trækronerne og udruger ungerne i løbet af to måneders tid. Når ungerne er blevet udruget, deler hele kobbelet ansvaret for at opfostre dem. Ungerne er flyvefærdige i løbet af fire måneder, og voksne som 2-3-årige. Hvis kobbelet er for stort, når ungerne er fuldt udvoksede, forlader de sammen resten af flokken og finder deres egne jagtmarker langt derfra. I Eisloniens skove er der masser af vildt, og alphynerne klarer sig fint med mindre pattedyr lige fra mus og harer til større bytte som hjorte og vildsvin, samt desuden æg og bær, eller ådsler, hvis lejligheden byder sig.
Alphyner har ikke nær så mange magiske egenskaber som griffer, men de siges dog at besidde en naturlig modstand overfor smerte. Denne egenskab menes at kunne overføres til en person, som bærer en sølvamulet med en alphynfjer indlagt i metallet. Desuden er alphyner næsten utrættelige og kan flyve lange afstande for at jage, hvis deres redepladser ligger dybt inde i skoven, hvor der ikke er så mange lysninger, som kobbelet kan jage i.
En alphyn er noget mindre end en grif, og vejer sjældent mere end en voksen menneskemand. Faktisk findes der eksemplarer, der er så små, at de nærmere har samme vægt som en goblin eller et menneskebarn. Deres forben og vinger er som en ørns, men deres hoved og bagkrop er som en ulvs. Deres fjer er ofte grå, hvide, brune og/eller sorte, og passer som regel i farve til pelsen, som dækker bagben og hale. Kløerne på forbenene og det spidse næb gør alphynen til et farligt rovdyr, men de er ikke nær så aggressive som grifferne, om end de forsvarer deres unger og rugepladser nidkært.