En d'hual [udtales D-hu-all] er et pattedyr fra Darconien og Underverdenen, hvor det dels lever frit i de mange gange og dels som husdyr til både dværge og sortelvere. Som husdyr er den en kilde til mælk hele året og benyttes også som kødkvæg, selvom kødet er sejt. Knoglerne bruges til diverse husholdningsgenstande såsom skåle og skeer, men benpladen er svær at forarbejde på grund af sin hårdhed og bruges derfor sjældent.
Dyret er ganske almindeligt, men også byttedyr for mange af Underverdenens rovdyr og derfor meget sky.
I naturen lever d'hualen i flokke på 10-20 medlemmer, hvor hanner og hunner er adskilt. En til to gange om året opsøger hannerne hunnernes flok og begynder et parringsritual, hvor de løber hovederne imod hinanden for at vise hunnerne, hvilke hanner er de stærkeste og bedste fædre til deres kalve.
Efter parringen forlader hannerne hunnernes flok igen, og 11 måneder senere føder hver kvie én d'hualkalv, selvom tvillingefødsler også hænder fra tid til anden. Ungen dier så hos sin mor i ti måneder, mens den i løbet af de sidste tre par måneder også begynder at leve af mos, svampe og hvad den nu ellers kan finde, ligesom de voksne dyr gør.
D'hualen har ingen magiske egenskaber, men den har tilpasset sig livet i Underverdenen på andre måder. Den har nattesyn og en veludviklet lugtesans, som kan opfange duften af både fælle og frænde på lang afstand og ligeledes bruges til at lokalisere føde såvel som vand.
Den hårde benplade, som strækker sig fra dyrets snude og ned langs dens ryg, er praktisk på mere end én måde. Når d'hualen løber ind i en fjende med hovedet først, gør det ondt på selv den vildeste quanlier, og kraften fra slaget er nok til at kvæste en sortelver eller dværg alvorligt. D'hualen angriber dog ikke andre væsener, medmindre den er trængt op i en krog eller har en unge at forsvare. Ydermere sikrer pladen, at et rovdyr ikke kan springe op på d'hualens ryg og knække dens rygsøjle eller bide den i nakken.