En faun er et ondsindet væsen, som kan findes i det meste af Niraham undtagen længst mod syd og sydøst. Den har overkrop som enten en mand eller kvind, men dens ben er som en geds, i dens pande sidder der ligeledes to gedehorn.
Det er for mange svært at kende forskel på en faun og en satyr, da de to skabninger ligner hinanden fuldstændig, og derfor bruger de fleste de to benævnelser som synonymer. I bund og grund er det kun gejstligheden, som ved og tager sig af, at der er en forskel på de to væsener.
Faune er kendt for at være meget ondskabsfulde og drillesyge. De morer sig især med at skræmme folk, som færdes alene, f.eks. hyrder og skovgængere, ved at jage deres dyr op eller spille uhyggelige melodier fra et skjult sted. En faun bliver især frygtindgydende, hvis man snakker med den og det går op for faunen, at man er klogere end den. Derfor skal man aldrig gå med til at gætte gåder med en faun, selvom den virker nok så venlig og prøver at lokke en til det, for hvis man vinder over faunen, kan den blive decideret livsfarlig.
Heldigvis er det en kendt sag, at alle faune er modtagelige overfor smigre, så hvis man møder en, kan man muligvis slippe for dens ondskabsfulde og måske dødbringende drillerier ved at fedte for den og forsøge at fremstå så simpel så mulig. Desuden har faune en vis svaghed overfor det modsatte køn, så piger har lettere ved at charmere sig helskindede ud af et møde med en mandlig faun, end mænd har og omvendt. Men man skal passe på, at faunen ikke opdager, at man driver gæk med den, for så går den først helt amok.
I virkeligheden er en faun en satyr, som er faldet fra Sissiannas og Lyanes nåde. Den er ikke velkommen på noget sted, hvor der findes skovvæsener, som stadig er i gudindernes gunst. Derfor ser man oftere faune nær bebyggelser, end man ser almindelige satyrer. Under de højtider, som lokker skovvæsenerne hen til elvernes og menneskernes beboelser, skynder faunene sig dog at forsvinde i en vis fart, for de ønsker ikke at møde deres gamle frænder, som nu er meget opsat på at slå den faldne ihjel.