Menneskeheden er den yngste af de lyse racer. Dette folkefærd blev skabt af Nimar i guden Arams billede lige efter den første krig, der fandt sted på Niraham mellem sortelverne og elverne, for Gasnian den Vise havde spået, at menneskene ville forhindre sortblodsvæsenerne i nogensinde igen at begå en lignende ugerning.
Menneskene er det mest talrige folkefærd på hele Niraham, og deres riger dækker størstedelen af pladens overflade. Alene på grund af deres antal ville menneskene kunne udslette alle de andre racer, men de er ikke et forenet folk, og kæmper oftere imod hinanden end mod sortblodsvæsenerne eller de andre lyse racer. De fleste menneskenationer har en vis form for våbenhvile med dværgene og elverne, mens de fleste også ligger i krig med sortblodsvæsenerne. De sydligste lande i Niraham er dog ofte for langt væk fra orkerne, goblinerne og sortelverne til at have en åben fejde med dem, men sortblod er ikke velkomment i noget menneskerige, for det har et alt for dårligt rygte til, at menneskene tør risikere at Fanabinas skabninger færdes frit i deres midte.
Eftersom hele menneskeheden ikke er opvokset i det samme samfund, under de samme vilkår eller med den samme personlighed, er det ikke muligt at katagorisere menneskenes karaktertræk eller væremåde overordnet. Mange af dem er så forskellige fra hverandre, som dværgene er det fra orkerne.
Menneskenes riger inkluderer Bang Tei, Emyr, Etos, Højsletten, Kamirr, Lenerne, Nodai og Drageøerne, Norrland, Paravien, Plen, Roul-Assin, Tharkien, Traegonn Sletten og Zara'bash.
Etniske grupper
B
E
H
K
L
- Lensmændene
N
P
R
T
Z