| Norrlænding | |
| Antal | 1,800,000 |
| Sprog | Norrlandsk |
| Religion | De Ti Sande guder, men primært
Rasnasolin, Ragil, Rina og Sissianna. |
| Relaterede etniske grupper | Lensmænd, paravere, |
| Benævnelse(r) | Folket fra Ishavet |
Oprindelse
Folkefærdet kendt som norrlændinge opstod definitivt i år 898 e.J., da Norrland erklærede sin uafhængighed fra fastlandet. Det var den første storhøvding, Eidar Halbjørnsson, som bekendtgjorde Norrlands uafhængighedserklæring.
Definition
Man regnes for norrlænding, hvis ens fader eller moder er det, eller hvis man er født på klippeøen. Tilrejsende, som ønsker at slutte sig til det norrlandske folk, kan bliver anerkendt som norrlændinge, hvis de kan få en høvding eller en anden respektabel stormand til at sige god for sig, hvilket altid kræver, at de har bevist, at de lever i den norrlandske ånd.
Levevis
Den norrlandske befolkning er for størstedelens vedkommende bønder, fiskere eller jæger. Der findes også mange dygtige håndværkere på Norrland, men eftersom hver dag er en kamp for føden, er der først og fremmest brug for folk, som kan skaffe den enten fra den magre jord, det iskolde hav eller de dybe skove. De fleste bor enten på deres egen gård med flere timers ridt til den nærmeste nabo eller i små landsbysamfund.
De norrlandske mænd er dog kun bønder og jægere halvdelen af året. Når kornet er sået om foråret, slutter de sig til deres høvdings hird og drager på togt til fastlandet, hvor de plyndrer, handler og plyndrer lidt mere, inden de vender hjem i efteråret lige i tid til at få høsten i hus.
De norrlandske kvinder er heller ikke tabt bag en vogn, når det gælder om at kæmpe. De styrer hus og hjem med fast hånd, og når manden ikke er hjemme, har de ansvaret for både tjenestefolk, trælle og sin egen familie. Og skulle gården blive angrebet under mandens fravær, er det hendes pligt at forsvare den med sværd i hånden og skjold på armen.
Man bor sammen i store familie, som tæller flere slægtled ad gangen, for man må være fælles om at passe den fædrene gård. Familierne er ofte børnerige, for selvom det giver flere munde at mætte, betyder det også flere hænder til at udføre arbejdet, og det er godt. Børn bliver oftest, hvad deres forældre er, men bliver i sjældne tilfælde sendt til en slægtning for at lære et håndværk.
Religion
Norrlændingene tilbeder de Ti Sande guder, men først og fremmest Ragil, Rasnasolin, Rina og Sissianna.
Ragil er ildens gud, og hans nåde er livsnødvendig, hvis man vil overleve i det kolde og mørke Norrland. Desuden bringer han krigslykke, når mændene skal på togt.
Rasnasolin sikrer fiskerne fangst og beskytter dem fra at omkomme på havet. Han leder krigerne på rette vej, når de skal på togt, og bringer dem sikkert hjem til deres familier igen.
Rina får kornet til at gro og dyrene til at blive frugtbare. Og så er det selvfølgelig ved hendes nåde, at en kvinde kan få mange og stærke sønner… eller måske holde op med at få flere børn, hvis der allerede er flere end nok af dem i familien.
Sissianna er digterkunstens gudinde, og norrlændingene sætter pris på ordets magt. Det er næsten lige så kraftigt som sværdets! Ord kan have en nærmest magisk virkning, især når man har fået rigeligt med mjød, som stammer fra den søde honning, og derfor er mjøden også en hellig drik.
Kendte norrlændinge
Norrlands helte og legender er utallige, men visse har haft endnu større indflydelse på historien end andre.
Eidar Halbjørnsson var den første storhøvding. Han samlede det første norrlandske højråd, og han bad paraverne ombord på Stormvingen om at rende og hoppe med deres forviste forbrydere og krav om skatter fra Norrland.
Thyra af Berüngaslægten skabte kvindesamfundet. Hun overvandt Bern Idunhammer i ærlig tvekamp og blev den første kvindelige høvding. Og hendes efterkommeres kvindedominerede regime har været godt eller skidt, kan hver have sin mening om.
Magnussonslægten er en af de ældste og største familier på Norrland, hvilket gør den til en af de mægtigste. Rådshøvdingen Bjørn Jernøkse er af denne æt og er ligeledes meget berømt.
Friggmundssonslægten er ligeledes gammel og omfattende, og den er blevet rig på handel. Også den har fostret flere høvdinge, deriblandt rådshøvdingen Augar med tilnavnet ”den Vise”.
Desuden er der de nuværende rådshøvdinge, hvis ry strækker sig over hele Norrland og videre ind over store dele af fastlandet.
Augar den Vise er en aldrende men magtfuld høvding, der begår sig vel både i krig og fredelig handel. Han har tjent store summe på sidstnævnte, og det er ofte hans besindige formaninger som holder den ildfulde storhøvding Erik i skak.
Havdronningen Ravna er frygtet af de fleste mænd på Norrland og elsket af størstedelen af kvinderne. Hun er mændene jævnbyrdig både hvad angår visdom og styrke, og hun er den eneste kvindelige rådshøvdig. Ravnas flåde tæller de hurtigste langskibe på Norrland, og det er den, som behersker Ishavet.
Bjørn Jernøkse er en bersærk, og det samme gælder for hovedparten af hans mænd. De kan let genkendes på deres skarlagenkapper og sorte brynjer, og de er frygtet helt til Lenerne. Heldigvis for alle er Bjørn dog ikke den af rådshøvdingene. som har mest hjerne, og det er kun godt, for hans styrke er frygtelig nok i forvejen. Det er især på grund af Bjørn og hans togter imod fastlandet, at Norrland og resten af Niraham er på så dårlig fod med hinanden. Dette faktum har gjort ham til den mindst populære af rådshøvdingerne, men det er stadig let for ham at lokke unge hedsporer med på togt med løfter om blod og guld.
Hedon Rødskæg er den mindst mægtige af rådshøvdingene, men til gengæld den absolut største opdagelsesrejsende. Han har været langt inde i Lenerne og hele vejen til Tharkien, og han er kendt som en utrolig skjald. Hedon kan fortælle historier både fra Norrland og resten af verden uafbrudt en lang vinter, og han er nok den norrlænding, som har det bedste ry i resten af Niraham.