| Valdemar Hvidsten | |
| Bævnelser | Lensgreve af Vestlenet,
Greve af Bergstadt |
| Hjem | Bergstadt |
| Køn | Mand |
| Race | Menneske |
| Født | Oktober, 1436 e.J. |
| Slægt | Hvidsten |
| Profession | Lensgreve, greve, handelsmand |
| Religion | Aram |
Lensgreve Valdemar Hvidsten af Vestlenet er en ætling af den stolte slægt Hvidsten, og yngre broder til Hertug Arlan af Vestlenet.
Den kontroversielle lensgreve fik kun for få år siden tildelt sin første prestigefulde titel. Valdemar, hvis indflydelse ved hoffet altid har været meget større end sin storebroders, begyndte allerede i år 1457 e.J. at gøre kur til titlen som hertug af Vestlenet, og blev i en kort periode fra december i år 6 e.D. til august i år 7 rent faktisk begunstiget med posten af rigskansleren Victor van Hessen. Denne skandale var i flere måneder det mest omdiskuterede emne i hele Vestlenet, men blev afsluttet, da posten som lensgreve pludselig blev gjort ledig - som et direkte resultat af Valdemars egen snilde. Man siger, at manden, klog som nu engang er, øjeblikkeligt efter sin afsløring af Murgo Aurumcanas forræderi imod Lenerne gav afkald på titlen som hertug, således at hans broder igen kunne overtage dette embede. Herefter fik Arlan og Valdemar i kordialt fællesskab overtalt den yngste broders gode bekendte, Victor van Hessen, til at skænke ham titlen som lensgreve.
Lensgreve Valdemar er stadig den dag i dag særdeles upopulær i visse kredse både for sit slag imod Murgo Aurumcana såvel som for sit overlagte bagholdsangreb på sin egen bror, men siges angiveligt alligevel at komme nogenlunde ud af det med Hertug Arlan, der åbenbart godt kan tilgive sin lillebror hans ærgerrighed, nu hvor han atter besidder sin gamle titel som hertug, og Hvidstenslægten oven i købet har fået endnu et medlem på en fremtrædende post i det vestligste storlen.
Valdemar Hvidsten er en særdeles omdiskuteret person, som desuden har måttet stå model til ikke så få rygter i sin korte tid som lensgreve, især fra dværgene som har ført en smædekampagne imod ham hele vejen fra Slaggestad i Ravnsburg len til Isbjerg i Goldberg len. Påstande om mørke ritualer, samt alliancer med hekse og sortblodsvæsener, har især givet genlyd i syden, men lader til alle at være blevet affejet ved hoffet. Dværgenes had overfor lensgreven er jo kendt af de fleste, så der er få der tager de små hidsigproppers anklager for gode varer.